Gennemgang af året i hoppeflokken på Stutteri Midt-West 

Tryk her for at komme direkte til:  Foråret, vinteren, sommeren, efteråret.

Efteråret:

Følskuet – hoppekåringerne – ifolingerne og den sidste drægtighedscheck af hopperne er overstået. 

Vi er i den absolut nemmeste arbejdsmæssige periode – hestene skal bare have godt græs.

Vi har altid store  arealer med efterårsgræs- rajgræs - eller marker, hvor der er høstet frøgræs til rådighed.

Hver hest/ føl skal have ca. 1 ha efterårsgræs – så er der græs til jul.

Det er både billigt nemt og godt.

Mindre arealer kræver supplerende fodring – hestene skal i denne periode have rigeligt med græsfoder, da det er koldt og regnfuldt. 

Endvidere skal der være fri adgang til mineraler – vi bruger Salvanas OK mineral.

Mineralerne er uhyre vigtige, da de sikrer at plagene har noget at danne skelet af, og de drægtige hopper har mulighed for at udvikle et godt føl uden OCD og mus.

Vinter:

Følfravænning.

Vent så længe som muligt – lad føllene blive 6-8 mdr.

Så har vi store stærke føl – uden korn – de er nemme at fodre på i den kommende vinter.

Vi plejer at påbegynde fravænningen i juleferien her bruger vi ca 7 til 10 dage, hvor  føllene tages fra om natten ved simpelthen at lukke hopperne ude fra løsdriften.

Både føl og hopper er lidt urolige den første nat – men det går hurtigt over - allerede 3. aften er der betydelig ro. Når hopper og føl har været adskilt om natten i 7 til 10 dage adskilles de permanent. Føllene flyttes over i en "børnehave" løsdrift med egen udgang til løbefold. Hopperne forbliver i deres egen løsdrift.

De første ca. 14 dage lukkes føl og hopper ikke ud samtidig, for at undgå føllene løber igennem tråden til hopperne.

Føllene er nu på vinterfodring men de sættes kun langsomt op på fuld ration. Vores vinterfodring består af grønt-hø eller god wrap som den væsentligste fodrekilde - . Dertil kommer lidt hel havre og Dan-Grøn's tilskudsfoder - Kraft - breed.

Lad føllene gå nogle dage i løsdriften og falde helt til ro inden opbinding kan påbegyndes.  I de dage observerer man, hvordan rangordenen er i den lille følflok.

Opbinding de første gange i en elastisk snor – cykelslange m.m. Derved undgås nakkeskader, fald i boksen og sprængte grimer. Det første føl der skal bindes - er altid føreren, når den har stået bundet i gummirebet 3 til 4 dage bindes den i almindeligt reb uden problemer og man tager fat på det næste føl.  Gør det til en vane at røre ved føllene lige inden de løsnes hver dag, så de bliver vænnet til at få løftet ben m.m. Et par minutter pr. føl rækker fint.

I December - januar - afhængig af hvordan græssituationen er kommer hopperne og hingstene ligeledes på stald.

Lav en enkel – billig og naturlig foderplan.

F. eks.     2 kg hel havre

                 5 kg. Ensilage eller grønt hø

                 500 g Kraft-breed

                 Halm efter ædelyst.  - Halmen bliver altid udfodret på marken.

Med den plan er hestene dækket ind.

Udfodring – start med grovfoderet, dernæst kornet og til sidst mineraler.

                 Det giver ro under udfodringen og hestenes spytproduktion er i fuld gang

                når kornet bliver fodret ud.

                Forslugning og spiserørsforstoppelse undgåes.

Igen – brug så meget naturligt foder som muligt – græs – ensilage – hø – grønt hø.

Derved undgås kolik, hopperne er lette at ifole, da der er tilført meget karotin. Hestene bruger meget tid på foderoptagningen, hvilket modvirker stald unoder.

Husk alle heste på fold hver dag – helst hele dagen og gerne natten med, det giver gode sener og ben, det giver en naturlig ro i flokken, her er den rigtige luft. Vi undgår kodeledsforvridninger  og andre benskader, når de er i konstant bevælgelse . Staldtrykket lettes meget.  

Endnu engang – vær omhyggelig med mineraltildelingen til specielt de drægtige hopper , her lægges grundlaget for et sundt og stærkt føl uden OCD, det er for sent at stopfodre føllet med mineraler når det er 6-8 mdr. for her er skaden allerede sket.  

Vinteren forløber stille og roligt – vi nærmer os hingstekåringen i Herning og føllene er snart på vej.

Ca. 1 måned inden forventet foling  (midt i februar) foretages den årlige vaccination mod influenza og stivkrampe. Når hoppen er vaccineret 1 måned inden foling er føllet automatisk dækket ind i en periode.

Vi vaccinerer alle på engang – uanset om der er enkelte hopper som først foler 2-3 måneder efter vaccinationen.  

Hestene skal regelmæssigt have besøg af smeden – hopperne normalt 3 gange, og føllene og unghestene  1-2 gange mere.

Foråret :

Vi er nu i marts – april måned og det er endelig tid for folingerne.

Hopperne er nu ude af løsdriften og i egne bokse.

Selvom hopperne er taget fra i egen boks om natten - går de stadig i den store flok om dagen. Vi holder øje med yveret. Det er som regel altid stramt når de bliver lukket på fold, men slapt igen når de skal ind til aften.  Den dag yveret stadig er stramt når hoppen kommer ind, er det tegn på at vi nærmer os. Hvornår bliver yveret  stramt – kommer der vokspropper – mælkeløb og slappes muskulaturen ved hoppens haleben. Når vi mener hoppen er meget tæt på lukker vi den ikke i flokken længere uden opsyn - ellers kommer den på fold for sig selv - eller med andre hopper der lige har folet.

Ikke alle hopper er ens når folingen tager fat, enkelte har haft mælkeløb i flere dage – andre har man ikke set en voksprop på.

Derfor kan det være en god ide, at føre en slags journal på hver hoppe, hvor hændelserne noteres, for til næste år har man som regel glemt hvordan den enkelte hoppe gjorde sig klar til foling.

Folingsalarmer gør det hele lidt lettere – den ringer i 95 % af tilfældene en halv time før folingen finder sted, da hoppen da falder i sved.

Det kan være svært og meget trættende at stå op af sengen hver eller hver anden time flere nætter i træk for at se til en hoppe som venter føl – jo tættere hoppen kommer på foling – jo trættere bliver hoppeejeren og jo mere sover han - vi bruger altid folingsvagt og jeg går aldrig op og ser til hopperne inden alarmen lyder.

En folingsvagt kan sende alarmen ca. 300 m.  og den kan tilkobles en telefon.

Jo - det er sket vi er blevet snydt, så en hoppe har folet i løsdriften i flokken. Det er aldrig gået galt - heste er jo flokdyr - det er os, der mener, de skal være for sig selv, når de foler.  Når det en sjælden gang er sket, oplever vi ofte at en af de ældre følhopper,  står "vagt" ved hoppen der foler - og holder de unge nysgerrige plage væk.

Ved en foling er der en del ting, som man skal have parat.

Der skal være velstrøet i boksen.
Brug den største boks – en løsdriftsafdeling – et ladegulv eller andet.
God plads er dejligt for hoppen, da den ellers ofte kommer til at ligge og presse op af en væg.
Om muligt – lad hoppen fole ude, det er det allerbedste.
Hav et par stykker reb klar, det kan blive nødvendigt at hjælpe lidt til, og
man kan ikke rykke meget uden reb. Husk at rykke i rigtig retning og ikke for tidligt.
Hav en sprøjte med en jodopløsning klar til at desinficere navlen med.
Venter du et godt – eller måske årets eneste føl – ring da til en ven og
find en flaske gammel dansk frem.
 

Uanset, at det er spændende og måske med mange tilskuere, prøv da at sikre så meget ro som muligt, hoppen bør ikke stresses unødigt under folingen.

Efter folingen har hoppen ofte en del efterveer i den første halve time, hvilket bevirker, at den er nede og ligge. Nogle hopper har helt kolik agtige symptomer og  ruller sig en del – derfor så god plads som muligt.

Efterbyrden skal glide af hoppen inden for normal en halv time – hvis der går for lang tid (6 til 8 timer) bør dyrlægen kontaktes. Er efterbyrden længe om at komme ud - er det altid en god idet at binde nogle knuder på den, så hoppen ikke kan træde i den.

Når efterbyrden er kommet bredes den ud  -for at man kan se det smukke "livets træ"  og for at tjekke at det hele er med ud. Er det ikke tilfældet, er det nødvendigt at få en dyrlæge ud og fjerne evt. rester og efterbehandle hoppen.

Føllet drikker normalt inden for 1-2 timer efter fødslen, det ser ofte temmelig håbløst ud når føllet forsøger, at die de første gange – ofte vil vi hjælpe til, men det går som regel bedst, hvis vi trækkes os tilbage, og lader mor og barn få ro.

Sker folingerne om natten, og jeg kan se at både mor og barn har det godt, går jeg i seng igen. Efter 2 timer er jeg oppe og tjekke, og da har føllet næsten altid malket hoppen.  

Det nyfødte føl bør samme dag eller aller senest dagen efter lukkes på fold med moderen, hold lidt øje med, at føllet ikke løber under tråden – sæt evt. strømapparatet på halv kraft.  Når føllet er et par dage gammel lukker jeg parret ud sammen med andre følhopper.

Nogle hoppeejere tager hoppen ud og lader føllet blive i boksen, for at hoppen skal tømme børen.

Jeg  bruger ikke denne metode, men lukker mor og barn ud sammen, det giver hoppen ro – kommer den i nærheden af andre hopper bliver den lidt aggressiv og det virker rensende –

På 3. dagen kan det flyde lidt fra hoppen, det betyder som regel ikke noget, blot et tegn på at hun er ved at gøre sig ren.

Det gælder om altid at bevare roen og harmonien i flokken, for meget uro stresser hopperne, det nedsætter mælkeproduktionen, og det kan gøre det sværere at ifole hopperne.

Er man som hoppeejer lidt i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre i en given situation, tænk da på hvordan hestene ville have klaret situationen i den vilde natur, det er altid godt at komme så tæt på denne situation som muligt.

I føllets først måned er det en god ide, at bruge en del tid på at give grime på – gå en lille tur med det, løfte alle ben – banke lidt på hovene – klappe føllet over det hele.

Et sådant godt hånd tamt føl er dejligt at omgås – både for os som ejere, men også for smeden som kommer på besøg.

De føl vi har der er født efter 1. maj - får dog ikke den samme omgang - de bliver lukket på vedvarende græsfold sammen med resten af flokken.  Det prioriterer vi højere - end et tamt føl. De føl der er født efter 1. maj - får derfor ekstra opmærksomhed ved fravænningen i efteråret. De fleste hopper forsøges ifolet igen på 30. dagen – enkelte på 9. Dagen .

Afprøv ved hingst, hvis du får sæden tilsendt – eller send hoppen ud til hingstestationen. Vi vil helst ikke have vore føl til at være i by for længe ad gangen. Derfor er vi altid sikre på, at hoppen er godt i brunst når hun sendes af sted til hingstestationen, og vi henter den hjem med det samme den er færdig insemineret.

Sommer

Inden udbinding på græs er det en god ide at give en ormekur – hestene får ligeledes en ormekur når de kommer ind fra græs.  

Sommeren er en dejlig tid – der er sol og forhåbentligt masser af græs

Prøv at lave lidt skiftefolde, græsset gror bedre og ormetrykket reduceres.  Hoppeflokken må ikke på noget tidspunkt komme i underskud rent fodringsmæssigt - så hold godt øje med dit græs - og "se" flokken, når du går den daglige tjek runde.  Selvom flokken er på døgn græs SKAL den tjekkes hver dag. Se altid efter om følhoppernes yver er malket ud - er de det - gør det ikke noget, hvis føllene går med lidt snot. Kontroller om der er strøm i tråden - det er så vigtigt - da føllene ellers ikke får respekt for hegnet. 

Husk også her mineraler til rådighed hele tiden.

Bliver sommeren meget tør og græsset er ved at slippe op - har vi enkelte år fodret med wraphø - ved simpelthen at stille en balle ind på marken til fri afbenyttelse.